Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Fysisk arbejdsmiljø omfatter alle de fysiske faktorer på arbejdspladsen, som kan påvirke medarbejdernes sundhed, trivsel og mulighed for at udføre arbejdet, herunder fx støj, belysning, indeklima, ergonomi og arbejdspladsens indretning.

Når det drejer sig om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, måler man på alt fra akustik, belysning og indeklima til ergonomiske møbler, beklædning og arbejdsgange.

Derfor er det også et felt i konstant udvikling, da vores viden om alle de ting, som fysisk arbejdsmiljø berører, hele tiden bliver bedre — og nye arbejdsområder og arbejdsmåder springer op.

Men de konsekvenser man forsøger at reducere, er ofte de samme. Bl.a.:

• Slid
• Frustration
• Hovedpine
• Træthed
• Svært ved at koncentrere sig

Og for så vidt alle andre fysiske skavanker, der har en effekt på medarbejderes velvære og produktivitet.

Det er én af årsagerne til, at APV skal foretages med jævne mellemrum, hvor disse områder afdækkes.

Det fysiske arbejdsmiljø er en stor del af den lovpligtige APV, som alle virksomheder skal gennemføre minimum hvert tredje år.

Det er lovkrav, men det er samtidig også en glimrende mulighed for løbende at identificere problemområder og forbedre processer, arbejdsgange og det fysiske/psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet formulerer det således:

”En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en er virksomhedens redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

Mange virksomheder opnår både et bedre arbejdsmiljø og en øget trivsel med deres APV.”

Målet er:

• at kortlægge organisationens arbejdsmiljø
• identificere områder, hvor der er behov for en særlig indsats
• lægge en konkret handlingsplan for, hvordan arbejdsmiljøet forbedres

Hertil peger Arbejdstilsynet på en undersøgelse, der viser, at det er lettere at påpege arbejdsmiljøproblemer, der kan føre til højt sygefravær, hvis man samtidig inddrager sygefraværet i APVen.

I bestemmer selv, hvordan og med hvilke værktøjer I foretager APV-undersøgelsen og udfører handlingsplanen efterfølgende. Men Arbejdstilsynet har dog påpeget fem faser, som APV-undersøgelsen skal afdække:

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær
• Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan
• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Det endelige formål med APV og undersøgelse af det fysiske arbejdsmiljø er dog ikke kun statistik eller måling af organisationens nuværende arbejdsmiljø.

Formålet er vidensindsamling, der skaber fremdrift, forbedring af arbejdsmiljøet (det fysiske såvel som det psykiske) og en prioritering af indsatser.

Derfor er det vigtigt for det fysiske arbejdsmiljø, hvordan I som organisation foretagerog følger op på APVen.

Hvis du søger gode råd til, hvordan I får det meste ud af jeres APV, kan du bl.a. læse meget mere om det i vores artikel, ’6 spørgsmål der sikrer, du får fuldt udbytte af APV og trivselsundersøgelser’.

Du kan også finde mere information om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside.

De vigtigste elementer for den enkelte medarbejders fortsatte trivsel og engagement på arbejdspladsen kan groft sagt koges ned til tre kernepunkter:

• mening i arbejdet
• indflydelse på ens arbejde og opgaver
• relation til ledere og kolleger

Det er her, at det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø møder hinanden og overlapper på diverse fronter og kanter.

Et godt fysisk arbejdsmiljø skaber rammerne for, at medarbejdere kan løse deres opgaver — individuelt og i samarbejde med kolleger.

• Sundt indeklima og ergonomisk gode arbejdsstillinger styrker koncentrationsevnen og reducerer risikoen for stress
• God indretning og faciliteter såsom fx mødelokaler, tekøkkener og fælles kantine understøtter samarbejdet med kolleger — og dermed resultatskabelsen
• Velholdte, velfungerende arbejdsredskaber styrker effektivitet og reducerer frustrationer
• Gennemtænkte arbejdsfremgange sikrer tryg omgang med udstyr, processer og tilgange

Og sådan kan man blive ved.

Kort sagt: Fordelene ved et godt fysisk arbejdsmiljø er mange og spreder sig vidt rundt i organisationen. Det er i og for sig ikke nogen revolutionerende påstand.

Men hvordan du måler på det fysiske arbejdsmiljø, får brugbar, handlingsorienteret rapportering og konkrete tiltag til forbedring — det er straks lidt sværere.

Hvad skal du spørge om? Hvordan formulerer du spørgeskemaet? Hvordan sikrer du, at folk svarer på en måde, du kan følge op på? Og sidst men ikke mindst, hvad gør du, efter du har indsamlet svarene?

Målet er altid at skabe sunde arbejdsforhold, der lægger fundamentet for tilfredse, produktive medarbejdere, som yder deres bedste dag ud og dag ind.

Spørgsmålet er, hvordan gør du det bedst muligt?

Psykologisk tryghed spiller en stor rolle i medarbejderes trivsel og produktivitet på alle lag i organisationen. Lær meget mere her.

Hvordan ser jeres fysiske arbejdsmiljø ud lige nu? Er der områder, der kan forbedres? I hvor høj en grad påvirker det fysiske arbejdsmiljø arbejdet i det daglige? Hvordan forbedrer I det? Hvor starter I?

Det er ikke altid så let at finde svar på, og svarene vil med høj sandsynlighed udvikle sig med tiden.

Derfor er det vigtigt, du stiller de rigtige spørgsmål. Gør du ikke det, er det svært at få de rigtige svar.

Et godt sted at starte er ved at tage udgangspunkt i jeres næste APV, trivselsmåling, medarbejderundersøgelse eller PULS-måling. Lægger undersøgelsen op til:

1. indsamling af nye indsigter og
2. en handleplan til at føre de nye indsigter ud i virkeligheden?

Søger du mere viden heromkring, er du altid velkommen til at udforske vores vidensunivers.

Du kan bl.a. overveje at dykke ned i den her blanding af en artikel og en virksomhedscase, der ser nærmere på, hvordan APVer forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.

En detalje der for ofte bliver overset, er hvor stor en rolle psykologisk tryghed spiller i det fysiske arbejdsmiljø.

Af de 18.000 indmeldte arbejdsrelaterede sygdomme nævnt tidligere, var størstedelen af dem af fysisk karakter.

Det var skader, der havde fysiske konsekvenser, men årsagen bag kan i flere tilfælde udbedres (og nogle gange helt fjernes) med højere psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

I takt med at den psykologiske tryghed stiger, øges chancerne for, at de udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø, der ligger til grund for sygemeldingerne, bliver påpeget og identificeret, før de bliver et problem. Det kan være alt fra uhensigtsmæssige arbejdsgange til beskadiget udstyr eller usikre forhold.

Så spar dig selv for en bjørnetjeneste:

Selvom det ofte er nemt at skille psykiske og fysiske tilstand ad og bearbejde dem hver for sig, så glem ikke også at måle på psykologisk tryghed, når du måler på fysisk arbejdsmiljø.