Du kan bruge Xact på mange måder til at blive klogere på dine interessenter og skabe fornuftige forandringer for og med dem. Der er ikke kun én måde, hvorpå en opgave kan løses – og der er ikke kun én måde, hvorpå en opgave kan afgrænses. Vi kan give dig et forløb sammen med en af vores projektledere, der udvikler din praksis og giver nye vinkler på jeres undersøgelser.
Mere kvalitet i opgaveløsningen
Et parløb med en af vores projektledere giver dig fordele, som du kender fra en god sparringspartner eller god mentor. Du taler med en person, der er uden for din egen organisation, og som i et fortroligt rum kan hjælpe dig med store og små problemstillinger i forbindelse med dine undersøgelser. I får større sikkerhed for, at I gennemfører de rigtige undersøgelser til jeres behov – og input til, hvordan undersøgelserne rammer bedre plet både internt som eksternt.
Tryghed i afvikling og udvikling af kompetencer
Du får sparring på indhold og nem brug af systemer. Det kan både være din opgave og dine udviklingsønsker, der sætter rammen for den sparring. Du kan få feedback på jeres samlede årshjul for planlagte undersøgelser, dine emner og spørgsmålsformuleringer i en given undersøgelse, stikprøver og datakilder, tips til at bruge systemerne ud fra dine interesser og kompetencer, ideer til at engagere din organisation, kolleger og deltagere. Forløbet sammensættes gerne med afsæt i mindst en konkret undersøgelse, som du står over for at skulle løse.