På det helt overfladiske niveau, viser regelmæssige trivselsmålinger, at I som organisation går op i medarbejdernes velfærd og ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø…
…så længe medarbejdere også føler, at der bliver gjort noget på baggrund af den data, der bliver indsamlet.
Det vil sige, en trivselsmåling (eller en puls-måling) uden efterfølgende handling eller i mindste fald opfølgende dialog er ikke bare spildt arbejde.
Det er også spildt tillid.
Medarbejdere tager selvfølgelig del i trivselsundersøgelser med den opfattelse og forventning, at det ikke er spild af deres tid. Men der er også mere i det end det. Når en medarbejder tager sig til tid at udfylde spørgeskemaet, er det samtidig med det håb, at deres synspunkt bliver set og taget i betragtning.
Det er trods alt de enkelte medarbejdere, der bedst ved, hvordan de trives og hvordan trivslen på arbejdspladsen er i øjeblikket.
Derfor giver det også god mening at lytte til det, de har at sige. Og det gælder især, hvis de uddyber deres tanker i tekstformat, selvom det kan være et stort arbejde at gennemgå op til flere tusinde personlige kommentarer.
Ved at inddrage medarbejderne i målingerne og efterfølgende diskussioner skabes der en åben dialog, der giver medarbejderne en stemme og følelsen af at blive hørt. Samtidig er medarbejdernes perspektiver med til at kvalificere resultaterne, så man er sikker på, at man igangsætter de helt rigtige initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet.
Det alene kan være med til at øge engagementet og styrke samarbejdet på tværs af organisationen — og det er endda før, undersøgelsen er færdig.
