Bedre borgervelfærd, færre omkostninger og højere arbejdsglæde

Flere danske kommuner øger livskvalitet og bruger ressourcerne markant bedre ved forebyggende hjemmebesøg med SurveyXact.

Alle ældre borgere har krav på forebyggende hjemmebesøg (også kaldet FBH). 

Formålet med forebyggende hjemmebesøg er tidlig opsporing af sårbare ældre for at modarbejde tab af funktionsevne, forlænge sunde leveår og imødekomme forhøjede sundhedsomkostninger.

Men en stor bekymring for kommuner er prioritering og målretning af ressourcer, da der er stor forskel på, hvor funktionsdygtige ældre borgere er.

Samtidig peger al forskning på, at der skal yderligere fokus på opsporingen inden hjemmebesøget, eftersom kommunernes største praktiske udfordring er at få adgang til skrøbelige ældre borgere — dvs. faktisk få sat mødet i stand med de ældre, der har mest gavn af det.

Udfordringen var: At bedømme og kategorisere borgeres samlede ressourcer og risiko for tab af funktionsevne på en måde, der kunne understøtte kommunerne i vurderingen af, om der var behov for forebyggende hjemmebesøg nu eller først senere.

Løsningen var SurveyXact.

Målet er at målrette ressourcer der, hvor der er mest brug for dem

Slagelse kommune har tidligere deltaget i det europæiske forskningsprojekt, Welfare Innovations in Primary Prevention (WIPP), sammen med Odense, Esbjerg og Kiel kommuner. Formålet her var at opspore målgruppen i den tidligste fase, reducere risikoen for progression mod funktionstab, færre sunde leveår samt forhøjede sundhedsomkostninger.

vignetter_samlet_confirmation

I perioden mellem 2016 og 2020 modtog i alt 1.654 ældre borgere et forebyggende hjemmebesøg, og i forbindelse med besøget gennemførte borgerne en analog spørgeguide, der havde til hensigt at triagere borgerne efter deres behov. Hertil gennemførte de også en række tests af kognitiv funktion, fysisk funktion og selvvurderet helbredstilstand og livskvalitet.

Men hvad hvis alt det triageringsarbejde kunne laves forud for det egentlige hjemmebesøg i stedet for på bagkant?

Det ville betyde, at kommuner bl.a. kunne:

  • bedre målrette ressourcer mod de borgere, der har mest brug for det
  • give fagmedarbejdere konkret data om den enkelte borgers behov og dermed øge kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg
  • reducere eller helt fjerne unødvendige besøg

Og sådan var det, at idéen om en digital screenings- og triageringsmodel begyndte at tage form.

DSC08322

 

Hvad er WIPP-360?

Den digitale screenings- og triageringsmodel hedder nu WIPP-360. WIPP-360 er et evidensbaseret spørgeskema, der via Digital Post automatisk kan triagere ældre borgere i FBH målgruppen og målrette hjemmebesøg til dem, der har mest gavn af det.

På baggrund af de erfaringer og forskningsresultater, der kom ud af det oprindelige WIPP projekt, og i samspil med Xacts ekspertise og de mange muligheder, som SurveyXact stiller til rådighed, er en lille håndfuld danske kommuner nu i stand til at tilbyde deres ældre borgere forebyggende hjemmebesøg, der:

  • er målrettet de mest skrøbelige ældre
  • sikrer optimal udnyttelse af kommunernes ressourcer
  • og bringer fagmedarbejdernes kompetencer og viden langt bedre i spil på en måde, der sikrer en bedre dialog mellem borgeren og den enkelte medarbejder

WIPP-360 er stadig i opstartsfasen, men projektet har allerede demonstreret, at det er muligt både at opspore skrøbelige ældre borgere og motivere dem, der har behov for det, at tage imod tilbuddet.

wipp_360_figur

”Perspektiverne og fordelene ved at kunne opspore, tilbyde og gennemføre FBH hos de ældre, der vurderes at have mest gavn at det, er enorme. WIPP-360 projektet beviser om noget, interventionsforløb for netop den ældre målgruppe medfører markante forbedringer af borgernes fysiske funktion, sundhedsrelaterede livskvalitet, selvvurderede fysiske funktion og træningsspecifikke sundhedskompetence.”

Gorm Rabølle Knudsen

Forebyggelses- & Udviklingskonsulent, Slagelse Kommune


En svarprocent på op mod 71%

Over 4.500 ældre har modtaget spørgeskemaet, og hele 58.8% af de ældre borgere, der var tilmeldt digital post, svarede fuldt på det digitale spørgeskema. Og i Ishøj oplevede de en svarprocent på næsten 71%. Ud af de 58.8% blev 31.8% triageret rød, 22.3% gul og 45.9% grøn.

vignetter_samlet_visual_data

De resultater gør det langt lettere for kommunerne at målrette ressourcerne, men samtidig lægger modellen også op til en række forskellige opfølgningsmetoder, fra brev sendt til alle triageret rød til telefonopringning til dem, der blev triageret gul.

Hertil gør SurveyXact det også synligt for kommunerne, hvilke borgere er tilmeldt Digital Post og hvem der har frameldt sig — information de ellers normalt ikke har kunne se. Det gør det muligt for dem at prioritere de ’ikke digitale’ i en højere grad, end de kunne før.

Og generelt giver den bedre udnyttelse af ressourcerne og stort potentiale for besparelse på andre områder. En intern opfølgningsanalyse foretaget i Slagelse kommune viser, at hver time investeret i forebyggelse estimeres til at sænke behovet for hjemmesygepleje eller genoptræning med 2.7 timer — og det er endda før, at øvrige udgifter såsom kommunal medfinansiering fra hospitalsindlæggelser er medregnet.

Vil du høre mere om selve projektet og opnåede resultater, er du velkommen at kontakte:

Et lille spring for den enkelte borger — et stort spring for samfundet

Sidder man ikke selv med problemstillingen, kan det være lidt svært helt at forstå størrelsen af det kvantespring, der er taget med WIPP-360. 

Projektet berører nemlig ikke kun de ældre borgere og alle de fagmedarbejdere, der til daglig gør deres bedste for at sikre høj livskvalitet for deres kommunes borgere. 

 

DSC03592

Det er også en lettelse for et presset sundhedsvæsen, der konstant søger nye måder prioritere de begrænsede ressourcer, de har. 

Og ser du på det med stakeholder intelligence øjne, som man nu gør, når man hedder Xact og arbejder med vidensindsamling til daglig, så repræsenterer WIPP-360 et af få eksempler, hvor det offentlige udnytter stakeholder vidensindsamling med det specifikke formål at yde en bedre service. 

Spørger du Gorm, sammenligner han det lidt med den globale klimaudfordring. 

”Forskellen er, at her har vi fundet løsningen. Kommunerne har bedre indsigt til at allokere ressourcer. Borgerne får en bedre service. Og frontmedarbejdere føler, de gør en større forskel, da de nu altid kommer ud til borgere, hvor de kan gøre en ægte forskel. Det er altså svært at få armene ned. Nu skal vi bare have flere kommuner med ombord.”