Blog | Vores eksperter deler erfaringer og best practice

Hvad er fysisk arbejdsmiljø? | Hvordan måler og forbedrer du det?

Skrevet af Ferdinand Wintermantel | 20. juni 2023 11:38:00 Z

Det fysiske arbejdsmiljø danner rammerne for en god arbejdsplads.

Et godt fysisk arbejdsmiljø er et væsentligt fundament for medarbejdernes engagement, trivsel og produktivitet på arbejdspladsen.

Det kan godt være, at det fysiske arbejdsmiljø typisk er mere i fokus på byggepladser og andre arbejdspladser, der er præget af meget manuelt arbejde. Men et dårligt fysisk arbejdsmiljø har væsentlige konsekvenser for alt slags arbejde — heriblandt også kontorarbejde.

Alene i 2021 blev der anmeldt over 18.000 arbejdsrelaterede sygdomme til Arbejdstilsynet. Og måske ikke overraskende var en stor del af sygdommene relateret til det fysiske arbejdsmiljø: særligt løft, bæringer, støj og repetitivt arbejde.

Derfor er det vigtigt at måle på og tage hensyn til de fysiske arbejdsmiljøfaktorer på arbejdspladsen og minimere risikoen for skader, reducere sygefravær og fremme et sundt arbejdsmiljø.

Nedenfor dykker vi ned i vigtige faktorer at have for øje, når I måler og arbejder på at forbedre jeres fysiske arbejdsmiljø (fx i forbindelse med jeres APV).

Først må vi dog lige definere, hvad vi mener, når vi taler fysisk arbejdsmiljø.