Cases

CO2 regnskab | Jyske Bank beriger CO2-regnskab med pendleforbrug

Skrevet af Per Mangaard Jørgensen | 21-06-2023 07:14:00

Hvor meget CO2 udleder du egentlig på vej til arbejde?

Det er de færreste af os, som ikke går eller cykler på arbejde, der kan svare på det med nogen form for sikkerhed.

Men arbejder du i Jyske Bank, og er du en af de ca. 4.000 medarbejdere, der deltog i deres klimaundersøgelse om medarbejderpendling og CO2-udledning, så har du faktisk et meget konkret svar.

Undersøgelsen er del af en større bæredygtighedsrapport, som Jyske Bank offentliggør hvert år. Her opgøres deres CO2 regnskab i så detaljeret form som muligt — og en del her er CO2 udledning fra medarbejderpendling.

Fordi det er jo et godt spørgsmål.

Hvor meget udleder medarbejdere på vej til arbejde, hvordan pendler medarbejdere egentlig og hvordan kan man som virksomhed evt. opfordre til mulige forbedringer?