God opfølgning er nøglen til succesfulde undersøgelser
Du har taget et stort og vigtigt skridt. Hele undersøgelsen er i hus, du har tjekket resultaterne, og nu skal der bare igangsættes et par tiltag.
Men vil du høre den kedelige sandhed?
Der er meget, der kan stjæle din opmærksomhed i processen med at iværksætte nye tiltag.
Måske får drift, en indgående strøm af mails og opgaver, som-bare-lige-skal-afleveres-i-morgen, tiden til at smuldre mellem fingrene på dig, eller måske rækker undersøgelsens resultater tunge af dig, og det hele virker lidt uoverskueligt.
Der kan være mange forhindringer.
Og ja, du skal sætte tid af i kalenderen til opfølgningen som til enhver anden opgave. Men gevinsten er, at det i den grad kan bidrage til organisationens værdiskabelse og løfte bl.a. medarbejdertilfredshed, trivsel og performance.