Blog | Erfaringer og best practice

Sikkerhedskultur | Sådan omsætter du regler til adfærd i hverdagen

Skrevet af Flemming Lorenz | 22. september 2025 07:36:47 Z

De fleste arbejdspladser har en sikkerhedshåndbog, retningslinjer og skilte, der fortæller, hvordan man bør arbejde sikkert.

Men spørger man medarbejderne, er billedet ofte et andet. For nok kan reglerne være på plads på papiret – men den virkelige test er, hvordan de efterleves i hverdagen. 

Sikkerhedskultur handler derfor ikke kun om regler, men om de vaner og den adfærd, der præger arbejdet til daglig. Det handler om fælles ansvar, tillid og en oplevelse af, at sikkerheden giver mening i den konkrete virkelighed, som medarbejderne står i. Når reglerne ikke stemmer overens med praksis, risikerer man, at de bliver ignoreret eller omgået.