Blog | Vores eksperter deler erfaringer og best practice

Sådan laver du bedre spørgeskemaundersøgelser

Skrevet af Morten Holm Therkildsen | 14. marts 2023 12:44:00 Z

Forberedelse og god planlægning er altafgørende for at oprette undersøgelser, der giver dig indsigt til forandring.

Både Winston Churchill og Benjamin Franklin sagde engang, på hver deres måde, “To fail to plan is a plan to fail.” Altså, at springe planlægningen over er at planlægge at fejle.

Ordlyden klinger ikke helt lige så godt på dansk, men det gør ikke udtrykket mindre sandt. Især når det handler om videns- og dataindsamling, hvor din undersøgelse afhænger af andre menneskers følelser, holdninger og besvarelser på din spørgeskemaundersøgelse.

Hvor meget kontrol du har over processen varierer selvfølgelig fra undersøgelse til undersøgelse. Men i alle tilfælde er det kritisk, at du har fuldt styr på de faktorer, du kan kontrollere.

Kun sådan går du ind i processen velforberedt, klar til at give respondenten den bedst mulige oplevelse og til at tackle eventuelle uforudsete udfordringer.